
Workshop for børn og voksne
Vi kommer til jeres institution, firma eller kulturarrangement og åbner Violas finurlige kunstkasser. Her er pynt og genbrugsmaterialer til at sjove små kunstværker kan skabes med leg og fantasi. Vi skaber rammerne for et anderledes og dejligt fælleskab for børn og voksne.
For børnene er det en oplevelse med leg, æstetik og kunst, for de voksne et inspirationskursus til kreative forløb.
Vi medbringer gode ideer til inspiration, alle materialer og tilrettelægger forløbet så det passer til jeres arrangement.
Vuggestue/dagplejeforløb
Et forløb for de mindste, hvor sanserne og kreativiteten får fuldt spillerum. Vi skal være nysgerrige sammen, hvad mon der gemmer sig i kunstkasserne og skrotposerne?.
Med grundfarverne maler vi smukke værker, kører med biler i maling og tramper i bobleplast. Vi afslutter med at vise hvordan de små kunstværker præsenteres som udsmykning.
I Violas værksted kan man opleve at:
- Være med i en nærværende oplevelse, der sætter spor og udvikler nye idéer og lege.
- Omsætte indtryk til udtryk i et sanseligt kreativt forløb.
- Bruge det skabende sprog som kommunikationsmiddel og få udvidet begrebsverdenen.
- Blive set, hørt og anerkendt i et inkluderende fællesskab på tværs af alder.
- Lege med i en åben eksperimenterende proces, hvor materialer kan genbruges på ny
- Få sine værker udstillet på en anerkendende måde .
- Lege med i et børn og voksenfællesskab, hvor der opstår gensidig inspiration